Musik og GIMterapi

Foredrag/Workshops 


GIM - Guided Imagery and Music

GIM, Musik og Indre Billeder.

Du lytter til musikken, som inspirerer og er medformer på de indre billeder der opstår.

Billeder du kan bruge som en hjælp til kontakt med dig selv og som inspiration.

Det kan være visuelle eller auditive billeder, eller kropsfornemmelser, altsammen vink om hvor du er nu, og hvor du

er på vej hen.

Du kan bruge musikken i en proces hvor den støtter dig og dine indre billeder i din vej fremover, og til at

lære dig selv bedre at kende.

Ikke mindst give dig selv bedre betingelser.


Ressourceforløb

Musikrejsen kan pege på nye veje du har lyst til at udforske,

- og ressourcer du ikke vidste du havde.

Du vil blive forbavset over hvor meget musik kan hjælpe dig til egne ressourcebilleder.


"- Hvordan skaber vi fortællingen om os selv?

 - Hvordan fletter vi det forgangne sammen med vort nu?

 - Hvordan fastholder vi vor oplevelse af "jeg", gennem alle forandringer, frivillige som ufrivillige, som livet byder på."

  Åsa Nilsonne


Hvis du har brug for at se dig selv og dine livsstrategier med friske øjne, kan GIMterapi tilbyde nye øjne at se med. 

Dine egne.

Måske du tænker: Jeg har da ingen livsstrategier?

Det har du - men du er ikke nødvendigvis bevidst om dem. 


Fortællingen

Fortællingen skaber en dyb forståelse. I GIM opdager du din egen fortælling, som aldrig kun handler om dig, men også om dine forhold til andre mennesker, og din omverden, og hvordan du oplever den.

Måske du oplever på en måde som ikke er hensigtsmæssig. Måske har du skrevet fortællingen på forhånd?

Bliv opmærksom på hvilke faste mønstre din fortælling følger.

Er de gode for dig?


Hvad kan musik i den forbindelse?

Musikken giver form og bevægelse til vores følelser og indre billeder.

I krydsfeltet mellem samtale og musiklytning opstår et rum hvor der kan opstå nye indsigter, ny forståelse, og findes nye ressourcer.


EN GIM Session

Hvad vil du undersøge/arbejde med?

En typisk GIMsession begynder med en samtale om hvad der er sket siden sidst/trænger sig på, og derefter en snak om hvad man i musikrejsen vil fokusere på. Efter en kort afslapning lytter man til musikken med lukkede øjne, og fortæller om de billeder der løber over den indre nethinde.

Efter musikrejsen taler man om hvad man har oplevet, og kan bruge og gerne vil huske.

En musikrejse giver typisk stof til mange samtaler.   


FARVER FORMER OG TEGNING

Før og efter musikrejsen kan man, hvis man har lyst, tegne et billede, en såkaldt

mandala, der fastholder fokus og oplevelse i musikrejsen 


Jeg er underlagt Etiske principper for nordiske psykologer














.



Fokuseret tidsbegrænset GIM 5 sessioner

Et forløb på 5 sessioner, kan udgøre et godt forløb


intune@intune.dk






Copyright © All Rights Reserved