Foredrag Workshops

Foredrag/Workshops 

Copyright © All Rights Reserved

LØRD. D. 30. SEPTEMBER 2023 kl. 10-16. (Bemærk Ny tilmeldingsdato.)

 GUIDED IMAGERY & MUSIC, med fokus på musik. 

              Kursus v. Gunna Strange, Cand. Psych., Kons. udd. Musik Pæd. GIM terapeut.

GIM er en receptiv musikterapeutisk metode, hvor musiklytning i afslappet tilstand, sammen med verbal guidning/støtte fra terapeuten, former en rejse i et indre univers af sansebilleder/Imagery. En GIMsession består af samtale, afspænding, musikrejse, eftersamtale, hvor oplevelsen på musikrejsen bearbejdes og integreres. Inden eftersamtale kan man fastholde musikrejsen i en anden sansemodalitet i form af en tegning.

Musikken opfattes som en medterapeut i triaden GIMrejsende, terapeut og musik, og består af omhyggeligt udvalgte programmer/spillelister af især klassisk musik, men et stigende antal musikgenrer er i spil. Senest forsker man med GIMudvalgt musik og indre billeder, på Psykologisk Institut og Rigshospitalet, bl.a. i forbindelse med depression og misbrug; og metoden er i musikterapeutisk anvendelse og under stadig udvikling og udbredelse.

Det nye for psykologer og centrale i GIM er brugen af musik til påvirkning af stemning, arousal m.m. i indre billeder. Der er udviklet, og foregår en stadig udvikling af, redskaber til en forståelse af potentialet i forskelligartede musikstykker i form af en musikalsk taxonomi, en klassificering af musik, i f.h.t. indvirkning på indre billeder. Du får introduceret redskaberne, og arbejder med dem, for en forståelse af GIM

GIM anvendes i forbindelse med almene problemer, og der kan arbejdes videre med materialet fra en enkelt musikrejse i en eller flere efterfølgende samtaler. Der er i øvrigt forsket i GIM i forbindelse med stress, sorg, depression, traumer og palliative care.

Kurset rummer en generel introduktion til GIM, og fokuserer især på musikkens funktion. For at forstå hvordan musik kan regulere ”arousal” og stemning og dermed være medskaber på imagery/indre billeder, må man både opleve det i afslappet tilstand, og blive bevidstgjort om det, ved at arbejde med redskaberne til en taxonomi.

 Kurset afholdes på Syddansk Universitet i Odense, lørd. d. 30.9. kl. 10-16.                                                               

Pris. 1.500 kr.  Prisen inkluderer forplejning.

Tilmelding og information: gunna.strange@intune.dk  

Sidste frist for tilmelding d. 22/9-2023




Invitation til introduktionsaften om GIM, for psykologer i Kreds Fyn:


GUIDED IMAGERY and MUSIC og afledte former

Tirsdag den 28. februar 2023. kl. 17.00-20.00 Odense C

(lokation meldes ud senere)


GIM er en receptiv musikterapeutisk metode, hvor musiklytning i afslappet bevidsthedstilstand, sammen med verbal guidning fra terapeuten, er medformer af en rejse i et indre billedunivers. Musikken opfattes som en medterapeut i den terapeutiske triade: gimrejsende, terapeut og musik, og kan f.eks. tilbyde en ”holding environment”, og som medformer f.eks. regulere ”arousal”.

Musikken der container imagery består af omhyggeligt udvalgte musikprogrammer, af fortrinsvis klassisk musik. Musikken stimulerer flow og bevægelse i de indre billeder – der forekommer i alle sansemodaliteter – og der arbejdes med at videreudvikle en musikalsk taxonomi, som går ud på en klassificering af musikstykker og musikprogrammer i forhold til anvendelse. Overskrifterne kan være: Supportive Music, Mixed Supportive/Challenging Music, Challenging Music. Billeddannende musikrejser, BMGIM, har inspireret til mange afledte former, især kortformer, hvor både musikprogrammets længde og graden af afslapning varierer.

I øjeblikket foregår på Psykologisk Institut og Rigshospitalet forskning, hvor der først blev arbejdet med psilopsybin og depression, men uden kendskab til GIM. Skaberen af GIM, Helen Bonny, arbejdede i 1970’erne med Musik, LSD og bl.a. depression og palliative care, men udskiftede LSD med afslapning, og skabte dermed den nuværende form. Efter kendskab til GIM, er musik nu inddraget i forsøgene i København, og forskeren Dea S. Stenbæk er snart færdig som GIMterapeut.

Receptiv Musikterapi og Psykologi har meget at tilbyde hinanden.

GIM anvendes i mange sammenhænge , f.eks.  i forbindelse med stress, traumer, sorg, palliative care, og i øvrigt i forbindelse med afklaring af almindelige menneskelige problemer.


Ved Gunna Linnea Strange, cand.psych., musik pæd., GIMterapeut

Informationsaftenen følges op af to kurser i foråret 2023, der især vil omhandle musikken og dens funktion og taxonomi, sidstnævnte er inde i en stadig udvikling. Der vil være en egenbetaling til kurserne. Mere information gives til introduktionsaftenen.


Introduktionsaftenen er gratis.

Vi vil servere en sandwich og lidt drikkelse.

Tilmelding til kreds.fyn@dp-decentral.dk  

S.U. senest fredag d. 24/2-2023





GIM FOREDRAG/WORKSHOP:


  HVORDAN KAN MUSIK FORBEDRE DIT LIV VED AT:

   - SENDE DIG UD PÅ EN INDRE REJSE og

   - VÆRE MEDSKABER PÅ INDRE BILLEDER?

   - VÆRE MEDSKABER PÅ FØLELSER?

   - hvad er det der sker?

   - hvordan?

 GIM, Guided Imagery and Music, anvendes i stigende grad i forbindelse med

  - Stress

  - Sorg

  - Relationelle problemer

  - Selvværdsproblemer

 MI, Music and Imagery, anvendes i forbindelse med

 - smertebehandling 

Hør om den nyeste forskning på området. 

 - SIDEN ER UNDER OPDATERING

 

FOREDRAG, WORKSHOPS, OPLÆG.

Om hvordan og hvorfor musik og indre billeder indgår i behandlinger af fysiske og psykiske problemer,

se mere Under Foredrag Workshops 

 

GIM, Guided Imagery and Music

Har du brug for at se dig selv og dine livsstrategier med friske øjne?

Har du ondt i relationerne, måske endda relationen til dig selv?

 

GIM, og MI, musik og indre billeder, giver dig en mulighed for at arbejde med dig selv, og for at arbejde konstruktivt 

musikstøttet, med egne muligheder. 

Hvilke foretrukne stategier aftegner sig?.

Og er de hensigtsmæssige?

Se mere under GIMterapi

 

Mindfulness og Musik

Meditation. At finde det stille sted i sig selv hvor man kan betragte tanker og følelser, befordrer ro og overblik.

Den ro der gør det muligt at huske hvad der er væsentligt for en, og klare en hverdag fuld af indput.

Se mere under Mindfulness Meditation

 

Sorg -

Hvordan komme videre?

Sorg er et menneskeligt vilkår. 

Bliver det for svært er rofessionel hjælp er en muighed.

 

In Tune -

Vi søger den bølgelængde der skaber den bedste forbindelse

"Uden at vi tænker over det, tuner to hjerner, der gerne vil hinanden,

ind på samme frekvens." (Fredens/Prehn)

 

At være InTune,* i kontakt med, harmoni med, afstemt med.

Værdier, mennesker og omgivelser.

 

* InTune, navnet har været mit siden 2000.